OM KIMOVI

NÅR DET YDRE PÅVIRKER DET INDRE

Hudproblemer er for mange en personlig barriere, der kan have en negativ effekt på selvopfattelsen og selvværdsfølelsen. Mange føler, at det er flovt og ydmygende at have synlige hudproblemer, og nogle mister ligefrem troen på sig selv og føler sig ofte hæmmede i sociale sammenhænge. Mange er derfor villige til anvende produkter, der kan medføre skadelige og permanente bivirkninger for at slippe af med hudproblemerne.

Hos KIMOVI ønsker vi at styrke vores brugeres selvværd og afhjælpe hudproblemerne effektivt og uden bivirkninger. Derfor har vi udviklet vores plejeserie i kampen mod hudproblemer. Udviklet fordi vi mener, at alle mennesker – ligegyldigt deres ydre fremtræden –  skal kunne hvile i sig selv og kunne begå sig socialt uden at være generet af deres hudproblemer. Og dette med produkter, der er 100 % naturlige, uden bivirkninger, og hvis ingredienser har dokumenteret effekt mod en lang række hudproblemer.

DET AFRIKANSKE EVENTYR

KIMOVIs historie startede under et ophold i Sydafrika, hvor Allan Malmdorf, der er medstifter af KIMOVI, opdagede en helt speciel afrikansk plante, der med sine frugter har nogle helt særlige egenskaber. Allan oplevede gennem sin tid med de lokale, hvordan de bruger denne frugt til at lindre hudlidelser. Frugten hedder Kigelia Africana og har gennem flere århundreder været brugt som naturlægemiddel i store dele af Afrika. Frugten vækkede hurtigt Allans nysgerrighed – kunne denne frugts helende og lindrende egenskaber også hjælpe mennesker med hudproblemer i den vestlige verden?

For at finde svaret på dette spørgsmål vendte Allan tilbage til Danmark for at forske i frugten. Kigelia Africana er forholdsvis ukendt i den vestlige verden, men Allan fandt ud af, at frugten allerede havde været undersøgt på flere forskellige farmaceutiske universiteter i Europa.

Resultatet: Kigelia Africana har en dokumenteret effekt på forskellige hudlidelser. Sammen med Jan Waage, som har en lang karriere i medicinalbranchen, har de to nu skabt en serie af lindrende produkter til skadet og irriteret hud med ekstrakter fra Kigelia Africana.

Plejeserien fås også i varianter med Thermal Salt fra undergrunden i Tyskland. Koncentrationen af salt i plejeprodukterne er den samme koncentration, som findes i Det Døde Hav.

STJERNEN I KIMOVI

stjerne

KIMOVIs logo består af et afrikansk symbol. Symbolet har sin oprindelse fra en historisk stamme i Ghana, der har tradition for at bruge Adinkra symboler til dekorative formål. Adinkra symboler er visuelle symboler, der repræsenterer meningsfulde budskaber, der formidler visdom og dybere aspekter af livet.

KIMOVIs logo er et adinkra symbol, der hedder SESA WO SUBAN, som symboliserer livets transformation og foranderlighed. Symbolet kombinerer to andre symboler: ”Morgenstjernen”, der symboliserer starten på en ny dag og ”Hjulet”, der symboliserer rotation og uafhængig bevægelse fremad.

Hos KIMOVI tror vi på livets transformation, og vi ønsker at hjælpe vores brugere med sund hud og forbedret livskvalitet. Vi ønsker at hjælpe vores brugere fremad og være et bidrag til starten på en ny dag med forbedret selvopfattelse og selvværd.

VISIONER FOR FREMTIDEN

KIMOVIs introduktion i Danmark, Norge og Sverige er kun første skridt på vejen. Vi vil gerne hjælpe flere mennesker i Europa, og via vores investorer, som har lagt større beløb i udviklingen af KIMOVI, er vores vision at introducere plejeserien i hele Europa.

ALLAN MALMDORF, STIFTER

Allan_Malmdorf

Allan har mere end 10 års erfaring med at udvikle og markedsføre cremer. Han har startet flere virksomheder og har udtaget en række patenter. Allan står bag ingredienssammensætningen i KIMOVI.

 

JAN WAAGE, STIFTER

Jan_Waage

Jan har 25 års ledelseserfaring fra medicinalbranchen, hvor han har opbygget og udviklet flere virksomheder. Han har blandt andet haft ansvaret for at føre Compeed og Novopen II på markedet og udviklet dem over hele verden. Jan står bag udviklingen af plastrene i KIMOVI.