Børneeksem

Børneeksem, som også kaldes atopisk eksem eller atopisk dermatitis, er et meget almindeligt hudproblem. Det er ca. mellem 9% og 18% af alle børn, der rammes af børneeksem. Den direkte årsag er ikke kendt, men det er ofte en kombination af arvelige forhold og forskellige andre faktorer, der vedrører miljø og opvækst.

Immunsystemet hos personer med atopisk eksem er ændret, så hudens evne til at bekæmpe udefrakommende bakterier er nedsat. Hudlidelsen er derfor genetisk og kan ikke kureres, men symptomerne kan lindres, ligesom nogle vokser fra sygdommen.

Hvornår opstår børneeksem?

Børneeksem starter i 90% af tilfældene i løbet af barnets første år og altid inden barnet er fem år. Derfor kaldes eksemformen børneeksem. Det er meget sjældent, at børneeksem er til stede ved fødslen, men den kan opstå i løbet af de første seks uger. Anden hudirritation kan også opstå, men vil typisk forsvinde i løbet af et par dage. Børneeksem er mere vedholdende. Det kan holdes nede og forsvinde, men kommer som regel igen.

Symptomer

arm med børneeksem og atopisk eksemEksemen blusser op når celler i huden overreagerer på udefrakommende stimuli. Personer med atopisk eksem er født med disse overreagerende celler, som ikke stopper deres reaktion, som celler hos personer uden eksem ville gøre. Derfor reagerer personer med atopisk hud voldsommere på eksempelvis kulde, end personer uden atopisk hud vil gøre.

Kløe
Børneeksem klør voldsomt. En stor del af problemet med børneeksem kommer fra kløen, der får barnet til at klø og ofte også klør hul, så der kommer sår og ar. Huden kan på længere sigt blive tykkere og mørkere i farven på grund af kradsen og kløen på huden.

Tør hud
Da huden ikke selv kan holde på fugten, bliver den meget tør og rød. Den kan skalle, revne, væske og danne gule sårskorper.  Den tørre hud kan vise sig som små pletter, men også i større plamager på kroppen.

Eksem i familien

Personer som lider af astma eller allergi har højere risiko for at få atopisk eksem, ligesom tilfælde i familien øger risikoen for at få det.

Atopisk eksem smitter ikke.

Faktorer som kan irritere huden samt behandling

Eksem kan mildnes ved at kontrollere de faktorer, som starter det overreagerende immunsystem i huden – man dæmper så at sige inflammationen og dermed det, som sætter cellerne i gang, hvor de vil overreagere. Derfor er det en god idé at være opmærksom på de faktorer, som kan starte irritation og inflammation i huden.

Sæson og allergier
De skiftende årstider kan have indflydelse på udbrud af eksem. Om vinteren bliver huden nemmere tør p.g.a. den kolde, tørre luft og om sommeren kan andre allergier have indflydelse.

Hudpleje og make-up
Produkter som indeholder eksempelvis parfume kan irritere huden unødigt. For nogle kan det gavne at finde produkter uden dette indhold.

Hold huden fugtet
Personer med atopisk eksem har en defekt I deres hud, som gør at de mangler hudens naturlige fedtstoffer som limer hudcellerne sammen. Derfor har huden svært ved at holde på fugten, hvorfor den er ekstra modtagelig overfor infektioner, der kan danne betændelse.

Husk: Hold huden fugtet selv i perioder hvor huden ikke har symptomer på eksem. Du kan forebygge inflammation i huden ved at holde den fugtet og smidig. Påfør creme lige efter badet, når din hud stadig er fugtig. På den made optager din hud bedre fugten, og du undgår at den når at blive tørre ind.

Korte, milde bade
Et langt, varmt bad vil udtørre huden og dermed irritere den. Hold dig i stedet til kortere bade i lunt vand, som vil være meget mildere mod huden. Tryk forsigtigt håndklædet rundt på huden i stedet for at tørre vandet af. Det vil mindske irritation på huden.

Stress og andre psykiske faktorer
Følelsesmæssige belastninger som stress, vrede og frygt kan forværre symptomerne på eksem hos nogle. Yderligere kan selve behandlingen af eksem være belastende. Derfor er det vigtigt at acceptere sin hud, anerkende stressfaktorer og dermed reducere stress og vrede.

Varme og sved
Mange personer med atopisk eksem oplever kløe, når deres hud bliver opvarmet. Dette gælder både varmt vejr og blot når du sveder – lige meget om det er pga. sportslige aktiviteter, temperaturskift eller for varmt tøj.

Mad-allergi
Nogle personer kan være allergiske overfor bestemte typer mad, som viser sig i symptomer som atopisk dermatitis. Opsøg altid læge, hvis du har mistanke om mad-allergi.

Tøj
Materialer som uld kan klø på huden, hvilket nemmere kan irritere atopisk hud. Brug derfor tøj i blødere materialer, som ikke sætter gang i kløe på huden.

Beskyt huden om natten
Det kan være gavnligt at sove med bomuldshandsker om natten, for at undgå at komme til at sætte kløe i gang – både hos børn og voksne.

Hvor angriber eksemen typisk?

På babyer starter børneeksem som regel i ansigtet og ved albuer og knæ – steder der er lette at komme til at klø på. Det kan sprede sig til resten af kroppen, men ”ble-regionen” går som regel fri, da den er beskyttet.

Når barnet vokser er det især albuer og knæhaser, der rammes, men også hænderne kan være angrebet. Udslag på fødderne, hovedbunden og bag ørene kan være børneeksem, men det kan dog også skyldes andre former for hudlidelser.

Hormoncremer

Mange får recepter fra lægen på hormon- eller steroidcremer til behandling af eksem. For nogen er det nødvendigt til trods for den lange bivirkningsprofil, de cremer kan have.

KIMOVI til børneeksem

KIMOVI har ingen bivirkninger. Du kan både bruge KIMOVI Creme (med eller uden salt) som hovedmiddel mod eksemens symptomer, men du kan også bruge dem i perioder hvor du holder pause fra receptpligtige cremer.

Til børn anbefaler vi KIMOVI Creme da KIMOVI Creme med Salt kan svie på huden indtil den er tørret ind.

Mange af vores brugere har også succes med at holde symptomerne på eksem nede kun ved brug af KIMOVI Creme.

KIMOVI Creme

KIMOVI Creme indeholder en høj fedtprocent, der tilfører huden en stor mængde fedt. Samtidig indeholder Cremen en høj koncentration af den afrikanske frugt Kigelia Africana, der virker plejende og helende samtidig med, den aktivt hjælper huden med at genopbygges. Desuden nedsætter Kigelia Africana aktivt kløe og rødme. Kigelia Africana har antiseptiske og antiinflammatoriske egenskaber, og KIMOVI Creme er derfor også særdeles velegnet til at forebygge eller afhjælpe infektioner i børneeksemen.

KIMOVI Creme indeholder hverken parfume, farvestoffer eller andre unødige tilsætningsstoffer, der kan irritere huden og fremkalde eksemudbrud.

Anvendelse
KIMOVI Creme påføres området med børneeksem. Cremen bruges efter behov og gerne flere gange dagligt. Undgå kontakt med øjnene.