Kend din hudtype

Det er en fordel, når det kommer til daglig pleje af din hud, at du behandler den efter din hudtype. Læs med her og find ud af, hvilken hudtype du har.

Hvis din hud på den ene eller anden måde irriterer dig, kan du gøre noget ved det, ved at behandle huden. Denne artikel handler primært om huden i ansigtet og hvad du skal være opmærksom på.

Din hudtype kan ændre sig i forbindelse med de forskellige årstider. Måske har du oplevet, at din hud lige pludselig opfører sig underligt i starten af efteråret? Det er blot din hud der reagerer på, at luften er blevet mere tør og kold. Derfor har de fleste også brug for mere pleje i de kolde måneder.

Vi har i denne artikel beskrevet tør, fedtet og kombineret hud, som du kan bruge til vejledning.

Tør hud

  • Din hud føles tør og kløende, lige efter du har været i bad eller renset dit ansigt. Huden kan føles stram, kløende og endda skælle.
  • Brug en plejende creme der fugter huden og lindrer kløen.
  • Denne hudtype har brugt for en masse fugt og det er en fordel at undgå lange, varme bade, som udtørrer huden.
  • Læs vores guide til tør hud her.

 

Fedtet/olieret hud

  • Din hud føles fedtet kort tid efter rens.
  • Dine hormoner styrer olie/talg-produktionen og du kan ikke ændre på denne hudtype, men det er vigtigt, at du ikke bruger produkter, som forværrer det (hvis det generer dig).
  • Brug lette cremer og gels og evt. en ler-ansigtsmaske ugentligt, som renser porrerne i dybden.
  • Brug kun fed creme hvis din hud har behov for det.
  • P-piller kan påvirke dine hormoner og dermed produktion af talg. Tal med din læge, hvis du er meget plaget.
  • OBS! Nogle gange er fedtet hud et symptom på tør hud. Hvis du har tør hud, men du føler den er fedtet, og derfor holder tilbage med creme, vil din hud producere endnu mere fedt for at kompensere. Derfor er det vigtigt at prøve sig frem. Måske kommer din hud mere i balance, hvis du giver den mere fugt?

Kombineret hud

  • Din hud føles behagelig efter rens/bad, men begynder at fedte i løbet af dagen
  • Dette er den mest normale hudtype og ses ofte ved forhøjet olieproduktion i t-zonen (pande, næste, hage). Kinderne og kæben føles dertil tør. Din hud er derfor tør og fedtet på samme tid. Det varierer fra person til person hvor huden er fedtet og tør, men eksemplet er det klassiske tilfælde.
  • Porrerne i huden er oftest størst på/omkring næsen.
  • Det er en god idé at give de tørre områder fugt, og anvende et produkt i t-zonen, som ikke tilføjer fedt. Du kan eksempelvis bruge KIMOVI Gel med Salt i t-zonen og Creme med Salt på de resterende områder.
  • Husk at fedtet hud kan være et symptom på tør hud. Som skrevet under ‘fedtet hud’ vil din hud overproducere fedt, hvis den er tør, men ikke får den pleje, den har behov for.

 

Gældende for alle hudtyper er..

  • Giv det tid og vær stædig med den rette pleje.
    hudtype fedtet tør kombineret hud

    Hvilken hudtype har du?

  • Der kan gå flere uger, før du ser det reelle resultat af din indsats, ligesom din hud kan reagere ved at ”udrense” de gamle urenheder og dermed kan din hud forværres den første uges tid.
  • Det vigtige er, at din hudpleje stopper dannelsen af nye udbrud eller stopper med at være i ubalance. For at være sikker på dette, skal du vente op til en måned på at se det reelle resultat.

 

 

 

 

Skriv din historie

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *